Metode og kilder
Opdateret 28. oktober 2026
Satser
Dagpengesatser, indkomstkrav og ATP-bidrag er 2026-tal fra myndigheder og a-kasser. Skattesatser er fra Skattestyrelsen, og gennemsnitlig kommuneskat (25,05 %) fra Social- og Boligministeriet.
Dagpenge efter skat
Sats = 90 % af lønnen efter 8 % AM-bidrag, højst den maksimale sats. Herfra trækkes eget ATP-bidrag (1,42 kr. pr. time, 160,33 timer pr. måned på fuldtid) og A-skat: bundskat 12,01 % + kommuneskat (+ evt. kirkeskat) af beløbet over personfradraget på 54.100 kr.. Vi antager, at du er på dagpenge hele året uden anden indkomst. Har du haft løn tidligere på året, kan skatten blive anderledes.
Priser
Priserne er for fuldtidsforsikrede uden efterlønsbidrag. 414 kr. pr. måned er statsbidrag og ATP, som er ens i alle a-kasser. Vi overvåger a-kassernes prissider løbende og opdaterer, når priserne ændrer sig.
Fagforeningspriser
Fagforeningernes egne prissider via akassetips.dk (kontrolleret 2026-10-01) og allefagforeninger.dk (2026-02-13). Pris = fagforening alene, fuldtid, lønmodtager i arbejde, før fradrag. Gennemsnit hvor prisen varierer lokalt. Vi viser både gule og traditionelle fagforeninger, selvom kun nogle af de gule betaler provision.
Sådan tjener vi penge
Vi kan modtage provision, når du melder dig ind i en a-kasse eller fagforening via vores links. Links, der giver provision, er markeret som Annonce. Provision påvirker aldrig rækkefølgen i tabeller, beregninger eller anbefalinger: tabellerne sorteres efter pris, og anbefalingerne efter dine svar.
Ansvar
Beregninger er vejledende. Din a-kasse fastsætter din endelige sats og afgør din ret til dagpenge.
Prisalarm: få besked, når din a-kasse ændrer pris
Vi tjekker alle 21 a-kassers priser. Stiger din, eller bliver en anden billigere, får du én kort mail.